SE Energi & Klima og Olesen & Jensen har netop underskrevet en aftale om et salg af SE’s CTS-forretning med overdragelse 1. november 2016. SE har arbejdet med klimastyrende CTS-anlæg siden 2011 og her glæder ledelsen sig over, at have fundet en god langsigtet ejer for forretningsenheden. Olesen & Jen-sens direktør peger på, at opkøbet bl.a. skal ses som et ønske om at styrke forretningen inden for byg-ningsautomatik yderligere.

Blækket er knap nok tørt på den nye aftale, der blev underskrevet i går, mandag den 3. oktober. 

Medarbejderne er i dag blevet orienteret om aftalen, som indebærer at Olesen & Jensen overtager forretningsenheden, der har til huse på 4 lokationer i hhv. Esbjerg, Kolding, Århus og Ringsted. 

Overdragelsen af virksomheden vil ske pr. 1. november 2016.

Olesen & Jensen bygger videre på stærke tekniske kompetencer

Med købet af SE’s CTS-forretning ønsker Olesen & Jensen at bygge videre på de stærke kompetencer og kunderelationer, der er opbygget gennem mange år, og derved sikre en stærkere position inden for byg-ningsautomatik. Styring og optimering af klima og energi i både bestående byggerier og fremtidens byg-gerier bliver af afgørende betydning for at leve op til samfundets øgede krav om optimal drift og komfort.

- CTS-forretningen vil komme til at supplere vores nuværende aktiviteter på glimrende vis, og samtidig gøre det muligt for os at videreudvikle på et område i vækst. O&J CTS bliver et selvstændigt aktieselskab for at sikre optimal fokus på det spændende forretningsområde. Det skylder vi både kunder og medar-bejdere, udtaler Claus Boel, direktør i Olesen & Jensen A/S.

SE Energi & Klima fokusere sin erhvervsforretning

SE har et ønske om at skabe en mere enkel og fokuseret erhvervsforretning. I den forbindelse, har ledelsen vurderet, at SE-koncernen på længere sigt ikke er den rette ejer af CTS-forretningen:

- Vi har været glade for at have CTS-forretningen, som en del af vores produktsortiment i løbet af de seneste 5 år. Vi glæder os over, at det herigennem er lykkedes os, at skabe bedre indeklima for rigtig mange kunder i hele landet, og at det i den forbindelse ofte også lykkedes os at reducere deres samlede energiforbrug, lyder det fra Jan Bach Jensen, erhvervs-direktør i SE Energi & Klima.

For yderligere spørgsmål:

Jan Bach Jensen, Erhvervsdirektør i SE Energi & Klima – 4011 2879
Claus Boel, Direktør i Olesen & Jensen A/S – 2848 2200
Bent Tønning, Direktør i O&J CTS A/S – 2848 2280
Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef i SE – 2053 5876

Om Olesen & Jensen

Olesen & Jensen A/S er med 90 års erfaring et godt fundament for et langvarigt samarbejde. 4. generation ejer og leder i dag virksomheden. Det giver korte og effektive forretningsgange og et personligt ledelsesengagement. Vi har afdelinger i Esbjerg, Borris og på Fanø og beskæftiger i dag 100 medarbejdere. Vores kerneforretning er el-installation. Herudover råder vi over kompetencer indenfor entreprisestyring, industri- og automation, sikring, kommunikation, energioptimering, samt elektromekanik.

Der findes altid en løsning. Det mener vi hos Olesen & Jensen. Uanset om der skal skiftes en enkelt stikkontakt eller om det drejer sig om intelligente installationer, som skal leve op til nutidens krav til lavt energiforbrug og god komfort, så er en af vores 100 elektrikere og teknikere altid klar til at løse opgaven. Vi er totalleverandør inden for el-tekniske installationer, men tager også gerne an-svaret for en samlet teknikløsning, hvor vi inddrager vores faste samarbejdspartnere.

Læs mere om Olesen & Jensen på www.o-j.dk 

Om SE-koncernen

SE a.m.b.a. er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbred-bånd og kabel-tv til vores over 700.000 kunder. SE-koncernen har rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark.

SE er et andelsselskab, og vi gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, vi er en del af. Vi tager et medansvar for at trække samfundet i positiv retning, og vores engagement hviler på åben-hed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er tro mod syv forpligtende leveregler, der præger alt, hvad vi gør i virksomheden.

SE vil være den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi vil være med til at skabe det globale videnssamfund. Vi investerer massivt i digital infrastruktur og vil udfordre de store tele-com-aktører nationalt. Vi har etableret et topmoderne el-net i vores forsyningsområde og er en de aktø-rer i Danmark, der realiserer flest energibesparelser. Sammen med PFA Pension er vi desuden Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

Læs mere om SEs forretningsområder og værdigrundlag på www.se.dk

Se PDF