Fremtidssikret og fleksibel ladeløsning til elbiler
Via vores samarbejde med softwareplatformen Monta, får du en komplet ladeløsning til elbiler på arbejdspladser, boligforeninger eller hjemme hos medarbejderen. Monta er kompatibel med over 220 ladestandere.
Skal medarbejderen have ladestander til firma-elbil opsat på hjemmeadressen? Monta hjælper med automatisk betaling og holder styr på den strøm, der bruges til opladning af firma-elbil og eventuelle øvrige private el-biler i husstanden. Således betaler virksomheden kun for den strøm der bruges til firma-elbilen.
Du spilder ikke tid på administration. Elforbruget og øvrige data samles i Montas webportal og du kan automatisere de administrative opgaver. Uanset om du har brug for 1 eller 100 ladestandere.
· Bestem selv hvem der kan oplade.
· Opret teams og differentier priserne for de enkelte teams.
· Skift mellem offentlig og privat adgang og lav en nem afregning for kunder og gæster eller beboere i din boligforening.
· Udnyt det digitale køsystem, hvor standerne kan bookes og undgå spildtid.
· Brug SmartCharge funktionen. Så sørger Monta for kun at lade din bil, når elektriciteten er billigst eller renest.
· Adgang til 200.000 offentlige ladestandere gør det nemt at lade på farten.
· Og mange flere smarte funktioner…
Lad os tage en snak om, hvilket set-up af ladestandere, der passer til jeres behov og om de muligheder Monta åbner op for.
Der findes altid en løsning…