Frekvensstyring kan bedst sammenlignes med gearkassen i en bil. Det vil være utænkeligt at anskaffe en bil med kun 1 gear, da det vil betyde højt forbrug og kort levetid. Frekvensregulering af el-motorer sikrer, at el-motoren konstant tilpasser sin ydelse til det aktuelle behov.

En el-motors hastighed kan reguleres med frekvensregulering, hvor el-nettets 50 Hz omformes til en lavere frekvens - jo lavere frekvens, jo lavere hastighed. Frekvensregulering sikrer, at motoren bevarer sit drejningsmoment, selv om hastigheden reguleres næsten ned til nul. Motoren kan således køre meget stabilt selv ved lave hastigheder og stærke påvirkninger. Energimæssigt er frekvensregulering langt at foretrække frem for eksempelvis on/off regulering eller spændingsregulering.